Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Job​ og karriere

Hos CARSTEN KNUDSEN A/S tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi generelt altid har travlt med spændende og alsidige projekter, og hvor alle er kendt for at yde en kvalitetsbevidst indsats. Den kombination bidrager til et levende og pulserende arbejdsmiljø, og gør plads til store personlige udviklingsmuligheder.

Hvert enkelt job er præget af den givne entrepriseform, som vi arbejder på. Du vil også opleve, at du får ansvar for dine opgaver, og at vi grundlæggende har tillid til, at du vil tage ansvaret. Vi er nemlig overbeviste om, at et øget ansvar for opgaverne giver større ejerfølelse, og dermed bedre resultater. Som tømrervirksomhed med stolte traditioner og en ærekær tilgang til kunders tillid og kvalitet, stræber vi altid mod at blive bedre og dygtigere end vore konkurrenter. Det er med til at holde os knivskarpe og ajour på udviklingsmuligheder. Vores medarbejdere og holdånden i virksomheden er helt unikke, og det er noget vi er meget stolte af. Vores engagerede medarbejdere er vores vigtigste fundament, og hver og en udgør de roden til den gode ånd og de flotte resultater i både tømrer- og snedkerregi.

Det gennemsyrer vores holdning, at virksomhedens vigtigste ressource er de mennesker, der møder ind hver dag og yder en indsats for firmaet, og at det er medarbejderne ude omkring på vore byggepladser, som er med til at skabe og forme virksomheden.


Vi anser en stor aldersspredning i personalesammensætningen for værdifuld, fordi vi synes, at vi på den måde får belyst emner, kultur og projekter nuanceret.

Søger du nyt job

Hos CARSTEN KNUDSEN A/S beskæftiger vi velkvalificerede, ansvarsfulde og engagerede medarbejdere, og vi tilbyder et uhøjtideligt miljø med Fyns bedste kollegaer i en flad organisation.

​Det er ikke altid, at vi får slået vores ledige stillinger op, så hvis du er på udkig efter job hos os, opfordrer vi dig til at søge uopfordret. Det gør du ved at sende din ansøgning til vores afdeling i Ringe eller møde op på kontoret.


​Du sender din ansøgning pr. brev eller via mail til mail@carsten-knudsen.dk


​Vi behandler naturligvis alle ansøgninger fortroligt

“Når man arbejder her forventes det, at man tager ansvar for kvaliteten af arbejdet. Man skal personligt kunne stå inde for det man laver. Hvis man har idéer til, hvordan arbejdet skal løses bliver der altid lyttet og ens forslag bliver taget med på råd.”

”Hvis man insisterer på kun at gøre tingene på én måde, så går man i stå. Det er vigtigt, at man har mod til at forandre sig og følge med tiden.” Bjarne Olsen - Tømrersvend

​​

”Man bliver sgu gammel før tid, hvis man ikke laver et eller andet. Det er derfor dejligt, at jeg har fået et seniorjob i virksomheden. Det er dejligt at mødes med de gamle kollegaer og hjælpe til, når der er brug for det. Der har altid været en god tone, og hvis du passer dine ting, så kan du altid være sikker på, at du får fuld opbakning fra mester.”

”Man møder til tiden, passer sit arbejde og overholder sine aftaler. Det gælder for alle, både chefer og folk ude på pladsen.” Poul Åge Caspersen - Tidligere ansat

​​

​Firmaoplysninger Ringe

Industrivej 24, 5750 Ringe

Telefon: 62 62 38 76

E-mail: mail@carsten-knudsen.dk

Faktura: faktura@carsten-knudsen.dk

CVR: 19433285

​Firmaoplysninger Svendborg

Ryttervej 8, 5700 Svendborg

Telefon: 62 80 01 45

E-mail: mail@carsten-knudsen.dk

CVR: 18214547

Tømrer & Snedkerfirmaet Carsten Knudsen
Industrivej 24, 5750 Ringe

 ​Tømrer & Snedkerfirmaet Carsten Knudsen

​Svendborg afdeling

Ryttervej 8, 5700 Svendborg