Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Vores løfte​ - "Alt dét, det kan blive til"

VORES LØFTE

Hos CARSTEN KNUDSEN Tømrer og Snedker A/S gør vi os umage for at være din foretrukne samarbejdspartner i total,- hovede,- og fagenterprisen.

​Naturligt lederskab og kompromisløs ærlighed skaber vejen for at projektet og drømmene kan indfries. Vi tager ansvar for både produktet og processen, og vi yder hele indsatsen. Vi tør tænke stort og altid med jordbunden realisme og øje for detaljen - den egenskab gør, at vi kan udleve hele projektets fulde potentiale "alt dét, det kan blive til".

Vi går hele vejen for at indfri alt dét et projekt og samarbejde kan blive til. Og vi higer efter mulighederne og investere alt hvad vi har, for at gribe opgaven om hjertekulen hver gang. Vi ser ikke kun målet, men også vejen derhen. Det er dét, der kendetegner os.

”De har styr på det, det er derfor , at de er styrende." - kunde

Den faglige stolthed er dét fundament vi står på, og det der har gennemsyret virksomheden, lige siden Tømrer og snedkerfirmaet CARSTEN KNUDSEN A/S åbnede døren for første gang i 1992. Med stor respekt for relationer og forskelligheder, ordholdenhed, kreativitet og et ganske særligt øje for dét der ekstra, er vi den samarbejdspartner, man ringer til igen og igen Vi insisterer på at gøre tingene ordentligt.

”Vi må aldrig have mere travlt, end at vi har tid til at vende os om og se, hvordan det er blevet, dét vi har lavet." - Direktør og tømrer Carsten Knudsen


Siden 1992 har vores samarbejdspartnere fundet værdi, tryghed og kvalitet i os. Det har medvirket til, at vi stille og roligt er vokset til en solid virksomhed med 80 dygtige, kreative og veluddannede medarbejdere. Medarbejdere som alle har den rette mentalitet og stærke drivkraft, der gør at vi sammen og i øjenhøjde når de mål, vi sætter os. Vi føler et stort ansvar for uddannelsen af næste generation, og vi gør os umage for at sikre, at vores lærlinge får så god en ballast under uddannelsen som overhovedet muligt. Vi tilstræber således altid ,at mere end 10% af vores ansatte er lærlinge.

”Det er måden, man håndterer sine fejl, der gør forskellen. Vi kan ikke love ikke at lave fejl, men vi kan love ikke at efterlade nogen med en fejl, der ikke blev løst."  -  


For os kredser verdenen om at levere den indsats, der skal til for at løse opgaven, få det meste ud af rammerne og få kunden til at smile imens vi gør det. Vi arbejder og drømmer stort, ærligt og altid i øjenhøjde. Deraf vores løfte til hinanden og til markedet

Alt dét, det kan blive til

Alt dét, dialog kan blive til

Alt dét, ærlighed kan blive til

Alt dét, samarbejde kan blive til

Alt dét, overblik kan blive til

Alt dét, ordentlighed kan blive til

Alt dét, planlægning kan blive til

Alt dét, ærekærhed kan blive til

Alt dét, faglig stolthed kan blive til

Alt dét, kvalitet kan blive til

VI INVESTERER OS SELV I LØSNINGEN

Vi arbejder sammen med en bred vifte at professionelle bygherre, rådgivere og arkitekter, der kender os for, at vi investerer os selv i løsningen, og det er vi stolte af at være kendt for. Det betyder nemlig, at vi leverer den kvalitet og sparring, som vi selv forventer af vores omverden. Vi bliver mindet om, at vi er lykkedes med det, når gamle samarbejdspartnere til stadighed holder ind ved vores kontor i Ringe, og tager sig tid til at hilse på og få en kop kaffe. Det værdsætter vi, og det vægter vi højt at gøre os fortjent til. Det er netop dén relation, som vi gør os ekstra umage for at skabe i vores samarbejde.

”Skulle jeg personligt have noget bygget, måtte det meget gerne være af CARSTEN KNUDSEN A/S."  - medarbejder hos CARSTEN KNUDSEN   

Forventningen til os og vores forventning til omverdenen er, at en aftale er en aftale. Den oprigtighed vi forventer og som man mærker hos os, tror vi på skaber værdi, og vi mener, at succes kommer af lysten til at forstå – og det kræver at vi lytter til hinanden.

”Det er dejligt befriende at have rent mel i posen. Det sætter vi en stor ære i.”

Vores vision om at udnytte det fulde potentiale i alt, der kommer vores vej, handler ikke kun om slutresultatet, men lige så meget om, hvordan vi når derhen. Vi stiller med en dedikeret, stolt og erfaren medarbejderstab som kender værdien af, hvad respekt, rettidig sparring og ærlighed betyder (også når det gør ondt og vi går mod strømmen). 

”De er gode mennesker. Både seriøse og med et glimt i øjet. Det er vigtigt, at vi har det godt sammen, og kemien er i orden. Det sætter vi utrolig stor pris på – og vi mærker, at samarbejdet er påskønnet fra begge sider. ”

Hos CARSTEN KNUDSEN A/S går vi meget op i, at kulturen og hierarkiet skal være så tilpas fladt, at alle mand høres og at døren til ledelsen altid skal være tæt på og let at åbne. Vi tror på, at en af de primære årsager til, at vi har det privilegie at have mange medarbejdere, der gennem mange år har dedikeret deres arbejdsliv og unikke know how til os skyldes, at vi går op i, at man kan og skal være sig selv under vores tag. Kun derved får vi folks idéer, unikke input og meninger i spil.


Tonen er direkte og uformel, sparringen er ærlig. Kvaliteten er ikke bare noget vi snakker om – det er noget vi gør og noget vi forventer af hinanden. Ethvert byggeri kræver ærlige meninger, sparring i rette tid, ordentlighed og godt kvalitetshåndværk. Det er svært at være uenig i, men hos os er det ikke bare ord, det er kultur og holdning. En grundholdning, der gennemsyrer virksomheden, hvad end du kigger på os udefra og ind eller indefra og ud. Vores løfte til markedet og hinanden er ligesom os selv jordbundet og underspillet, men effektivt og fuld af energiske muligheder.

”Ordentligheden, medmenneskeligheden, interessen for kunderne og medarbejderne er det vigtigste at blive ved med at huske."

TILLID ’PÅ LANDET’

Når man kigger på landkortet tager vores liv i CARSTEN KNUDSEN A/S sit afsæt lidt uden for storbyen. Det betyder meget for os, at tillid er det, som vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere står tilbage med, når dagen er omme. Relationer, der baseres på tillid giver værdi i vores bog, da en sådan (ja, nogen ville vel nok kalde det gammeldags) mentalitet kaster langvarige relationer af sig. Og de langvarige relationer tilstræber vi her ’ude på landet’. Vi tror på, at vores jordbundenhed, ro og vedholdenhed har afsæt i og får god næring fra den jord vi bor på i Ringe, og det er værdier vi sætter højt.

I bund og grund er vi nok lidt nogle ”bonderøve”, og det er vi egentlig lidt stolte af. Man kan vel kalde os jordbundene."

Kontor og værksted i Ringeafdelingen​

​Firmaoplysninger Ringe

Industrivej 24, 5750 Ringe

Telefon: 62 62 38 76

E-mail: mail@carsten-knudsen.dk

Faktura: faktura@carsten-knudsen.dk

CVR: 19433285

​Firmaoplysninger Svendborg

Ryttervej 8, 5700 Svendborg

Telefon: 62 80 01 45

E-mail: mail@carsten-knudsen.dk

CVR: 18214547